Husmorforeningen på Kollegiet 1975
I den smukt pyntede sal på Jyderup Realskoles Kollegium holdt Jyderup og Omegnes Husmorforening i aftes julefest,
en aften hvor også herrerne er indbudt og som, traditionen tro, formede sig smukt og stemningsfuldt med Luciaoptog,
sang og musik.
Formanden Edith Møldrup, bød velkommen til de ca. 100 deltagere og man sang:
"Der er noget i luften". Mens lysene i salen blev slukket, gik Luciabruden med sine "terner" gennem salen,
syngende Luciasangen. Akkompagneret af lærer Dorte Knudsen sang de hvidklædte Luciapigerne endvidere
"kimer i klokker" og "Dejlig er Jorden". Det var betagende og smukt.

Jyderup Realskoles kor 1975

Fortjent bifald fik også Kirsten Harthimmer, Anette Kragh, Dorte Knudsen og Allan Rasmussen da de
spillede og sang "Forlængst engang i Bethlehem, bli'r i bibelen fortalt"
Redaktør Valborg Rundé holdt juletalen, med emnet "julens muligheder" og læste desuden ved kaffebordet en fortælling:
"Den lykkelige togstandsning"
Til traditionen hørte også det fornøjelige gavespil om mange dejlige gevinster.
Ind i mellem blev flere julesange sunget.
Formanden rettede en tak til forstanderparret Edith og Peter Hehnel, til Dorte Knudsen og Valborg Rundé,
samt overrakte gaver. Inden der blev ønsket "Glædelig jul og godt nytår".
Der sluttedes med at synge "Dejlig er jorden"


Kilde:
Kalundborg Folkeblad 16. dec. 1975, side 8; Stemningsfuld juleferie

Sidst opdateret 19. oktober 2014
©Jyderup Realskole